- når forelskelsen bliver til magtkamp…

af Jette Simon, leder af institut for Imagoterapi i Washington DC og i Danmark

Imago Relationsterapi er et tilbud til par, der ønsker at arbejde seriøst og målrettet med både de daglige og de mere fundamentale udfordringer i parforholdet, og som gennem en langsigtet proces ønsker at udvikle en relation, der bygger på et mere realistisk og dynamisk billede af den anden og her igennem opnå et dybere og mere inderligt forhold til hinanden.

Imago Relationsterapi er udviklet af psykologerne og ægteparret Harville Hendrix og Helen Hunt i USA op gennem 1980′erne. Imagometoden opstod som resultat af både personlige erfaringer og mange års terapeutisk arbejde med tusindvis af par. I dag tilbydes Imago Relationsterapi i en række lande udenfor USA – nu også i Danmark – og er et af de seriøse bud på en sammenhængende teori og metode indenfor parterapi.

Teoretisk bygger Imago Relationsterapi på en syntese af et bredt udsnit af velkendte og afprøvede teorier og metoder indenfor det terapeutiske felt. Det teoretiske fundament har således elementer fra bl.a. psykodynamiske, kognitive, systemiske, kommunikationsteoretiske og objektrelationsteorier, der tilsammen udgør en sammenhængende, dynamisk tænkning som udgangspunkt for forståelsen af parrelationen og relationer i øvrigt.

Metoden i Imago Relationsterapi består af en række terapeutiske processer, teknikker og dialoger, der har til formål dels at bevidstgøre parterne om deres eget forsvar, fortrængning og evt. følelsesmæssig blokering, dels at udvikle mere hensigtsmæssig kommunikations- og adfærdsmønstre.
Centrale dele af Imago-metoden er endvidere anvendelig i forhold til børn og arbejdsrelationer.

I praksis foregår en session typisk således, at parret gennem den “intentionelle dialog” – en styret kommunikationsproces bestående af 3 elementer: “spejling”, “validering” og “empati” – får behandlet og bearbejdet de problemstillinger, som enten den ene eller begge parter finder væsentlige at tage op. Frustrationerne mellem parret tages op, og hver partner får mulighed for at redegøre for egen oplevelse, tolkning, følelser og dilemmaer i en lyttende og respektfuld atmosfære. I takt med parrets udvikling øges terapiens intensitet og suppleres med en blanding af teori, øvelser og opgaver.
“Imago” refererer til det indre billede, som vi har med “hjemmefra”, dvs. et billede, der rummer erfaringer, følelser og forestillinger fra barndommen, og som netop repræsenterer det, vi på det ubevidste plan søger bekræftet og tilgodeset gennem vores partnervalg senere i livet. “Imago” er det latinske ord for “billede” og repræsenterer således indenfor Imagoteorien et indre, ubevidst og sammensat billede, der bliver vejledende for valget af “ønskepartner”. Den enkeltes “Imago” dannes altså dels på baggrund af positive internaliseringer fra barndommen, men omfatter samtidig de sider af personligheden, som har været fortrængt, og som der derfor søges kompensation for senere hen i livet. Heraf den almene opfattelse af forelskelse og parforhold, at “man søger sin modpol”. Arbejdsprocessen med Imago indebærer, at disse billeder så at sige afkodes, og at der gennem denne proces skabes mulighed for at begge partnere kan vokse og udvikles.

Imago metoden bygger på følgende antagelser: De tidlige relationer i barndommen har afgørende betydning for den måde, hvorpå vi senere indgår i relationer og mestrer kontakt og intimitet. Der er således tale om en vis bestemmende indflydelse fra barndommen i overensstemmelse med bl.a. den psykodynamiske opfattelse af personlighedsudvikling.

Vi søger ubevidst en partner, der primært har frustrationer, behov eller “sår” fra de samme udviklingspsykologiske faser som vi selv, men som har valgt en modsat måde at håndtere disse udfordringer. F.eks. vil personer, der har været særligt udsatte for mangel på kontakt i de tidlige udviklingsfaser naturligt drages mod en partner med lignende udfordringer. Dette par vil ofte opdage en modsætningsfyldt stil mellem sig, der betyder, at den ene typisk vil have en “omklamrende” stil i de nære relationer, hvorimod den anden ofte vil have en “distancerende” stil, til stor frustration for begge!

Romantisk kærlighed og forelskelse er et forsøg på at skabe en ønsketilstand fra barndommen, men samtidig også et ubevidst forsøg på, gennem valg af partneren som “imago-match” at give psyken mulighed for igen og igen at “reparere” de tidligere udviklingspsykologiske temaer og udfordringer.