Personale på døgninstitution:
(efter temadag)

“Kære Connie.
1000 tak for i fredags. Samstemmende er vi enige om:
at det var en fagligt velfunderet dag med en behagelig seriøsitet båret igennem af en rar stemning.
Øvelserne gjorde dagen vedkommende og særligt udbytterig. Vi vil så gerne, når det er konkret og omsætteligt i praksis.
Du viser vort arbejde stor respekt, tak for det!
Med et smil herfra”

Personale på døgninstitution:
(VISO sag)

“Et rigtig godt forløb. Connie er god til at give positive og udviklende tilbagemeldinger,
som foregår i en tryg atmosfære. Vi kunne hurtigt se forandringer hos X – og de andre
børn”

Personale på opholdssted:
(VISO sag)

“X er blevet en meget gladere dreng. Den problemskabende adfærd er væsentligt reduceret og X er blevet mere kommunikerende. Hans mange egne initiativer viser os nye sider af ham. Vi har som personale fået hjælp til at se på og dele tanker omkring vores egen rolle i samspillet. Dette har fjernet vores frustrationer og stress. Vi fik som personale lige præcis den hjælp vi havde brug for, på det rigtige tidspunkt”.

Mor:
(VISO sag)

“Jeg har som mor fået redskaber, der hjælper med at gøre mit samvær med min søn mere
positivt. Det har haft stor betydning at få præciseret hvilket udviklingsniveau han
befinder sig på, så tilgangen til ham nu tager udgangspunkt i det, jeg reelt kan forvente af
ham.”

Kommunal sagsbehandler:
(VISO sag)

“Det er min oplevelse, at de problematikker jeg henvendte mig omkring er beskrevet,
systematiseret og analyseret og at der er givet forslag til handling på en realiserbar måde.
Det har været særdeles brugbart at få overblik og analyse af X´s belastninger
sammenkædet med forslag til handlinger. Udredningen er anvendelig for det botilbud X
har nu og giver mere præcise retningslinjer i forhold til at finde det fremtidige tilbud.”

Mor til tre:
(efter familiebehandlingsforløb)

“Vi har en søn som i mange år har haft store sociale vanskeligheder. Han var meget udadreagerende og slog de andre børn og på anden måde kom han hele tiden i konflikt med dem.
Det har været et langt forløb med ham, hvor vi ikke har vidst, hvad vi skulle gribe og gøre i. De professionelle omkring os var også meget i tvivl, og vi fik mange velmenende råd.Blandt andet fik vi det råd fra børnehavepædagogerne, at vi skulle være mere konsekvente overfor ham. Det prøvede vi så i nogen tid, uden at det havde nogen gavnlig effekt på ham, nok nærmere tværtimod.
Da han var 5 år fandt man ud af, efter psykologisk test og undersøgelse, at han havde store sproglige udviklingsforstyrrelser, og det lykkedes at få ham i en udviklingsbørnehaveklasse. Desværre var der ingen opfølgning på dette rigtig gode år for ham. Ingen skolepsykologisk vurdering af hans kompetencer i forhold til hans videre skolegang. Dette resulterede i, at han kom i en “normal” folkeskole. Det gik helt galt, læreren var ved at gå ned med stress, vores søn var stresset og havde det dårligt hver dag og de andre børn blev udsat for hans frustrationer. Senere fandt vi også ud af, at de større børn mobbede og slog ham i frikvarterene.
Efter meget snak frem og tilbage blev han endelig henvist til børnepsykiatrisk undersøgelse, hvor det blev konstateret, at han har en udviklingsforstyrrelse indenfor autismespekteret. På en måde var det en stor lettelse, at få det konstateret, for nu måtte man jo kunne få de rette “værktøjer” til, at nå ham. Vi fik selvfølgelig også nogle tips og noget vejledning fra børnepsykiatrisk afdeling, desuden opsøgte jeg også selv litteratur og kurser for at få et større kendskab til autisme, værktøjer mv.
MEN – vi oplevede stadig rigtig mange konflikter med ham og hans to mindre søskende herhjemme. De er tit udsat for hans frustrationer, som stadig kan udløse fysisk udadreagerende adfærd, men mest verbal nedgørelse. Det gjorde at vi faktisk ikke kunne sidde som en almindelig familie og spise måltider sammen. Det var simpelthen en kamp og en krise tilstand, så det blev sådan at vi spiste hver for sig.
Da Connie kom for at hjælpe vores familie tog det selvfølgelig lidt tid, at vænne sig til observation og kameraet, men det blev hurtigt noget vi glemte. Det gode ved at blive filmet er, at man får mulighed for at sig selv, at se hvordan man påvirker andre og se nogle sammenhænge, som kan være svære at se i de hurtige samspil man har med andre mennesker. For eksempel fik vi rimelig hurtigt øje på, at vores søn i nogle situationer faktisk prøvede at gøre noget godt for andre, men at det ikke altid var det vi fik øje på. Vi var kommet ind i en slags “negativ spiral”. Vi kunne også se, at når man anerkendte ham for de gode initiativer der var fra hans side, så blev han glad og rettede sig op og vi fik mere øjenkontakt med ham.
Marte meo går ud på at man kigger på hvad der gik godt, så man kan gøre mere af det i samværet med børnene og langsomt, men sikkert “vokser” børnene af den anerkendelse man viser dem. Jeg må indrømme at der har været dage, hvor Connie har været her, hvor jeg har tænkt: “åh nej! – nu kan hun se, hvilken dårlig og inkompetent mor jeg er, når jeg ikke magter det her.” Dage hvor børnene måske har reageret med åbenlyse frustrationer.
MEN – det er så nok de dage jeg har lært mest, for igen fokusererede Connie på de ting, der gik godt
Connie er som menneske meget lyttende og meget givende. Hun forstår lynhurtigt at “mærke” hvordan man har det. Vores datter var på et tidspunkt meget ulykkelig. Hun deltog dengang i en søskendegruppe , hvor der efterfølgende “væltede gamle spøgelser” ud af skabet, som hun ikke magtede at rumme. Igen var Connie meget konstruktiv og vejledende. Hun vidste at der fandtes hjælp til hende og fik det iværksat. Det er vi meget taknemmelige for.
I det hele taget har hun “favnet” hele vores familie. Man kan mærke, at hun brænder for sit arbejde og er meget engageret.
Connie formår at sætte familien i centrum på en meget positiv måde, så alle hurtigt får tillid til hende – en tillid som aldrig bliver brudt.
Connie kigger på helheden i familien, hun kigger på barnet hele vejen rundt. Så derfor har hun også hjulpet os i vores kontakt med skole, fritidshjem og aflastning, så alle nu “arbejder” ud fra samme pædagogiske koncept, med en anerkendende tilgang til vores søn.
Jeg tror en familie har en vis portion ressourcer og derfor kan en “katalysator” som Connie være med til at opbygge flere ressourcer og gøre at man magter mere, idet man også får styrket troen på, at man godt kan magte forældrerollen. Hun har på alle måder givet os gode konstruktive råd og pædagogisk vejledning, som ingen anden har vist os. Uden hende tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det var gået i vores familie.
Så vi er dybt taknemlige for den tid vi har haft sammen med Connie..”

Kvinde
(efter 6 x Imago parterapi sessioner):

“Det var en kollega, der i en fortrolig stund henvendte sig til mig. Min kollega vidste, at jeg stod i en personlig krise i relation til mit parforhold.
Min kollega opfordrede mig til, sammen med min mand, at gå på opdagelse i, hvorvidt vi kunne være interesseret i at påbegynde parterapi, hos en terapeut som hun varmt kunne anbefale. En terapeut der arbejder ud fra Imago metoden.
Hjemme drøftede vi, om det var noget for os. Vi blev meget hurtigt enige om, at vi ville gøre alt, hvad der skulle til for at redde vores parforhold og dermed bevar vores familie, der består af to voksne og tre børn. Vi havde jo trods alt gennemlevet 21 år sammen, som var meget værdifulde for os alle 5.
Jeg ringede til Connie Lindskov og aftalte dato og tid for første session.Da hverken min mand eller jeg havde tidligere erfaring i relation til at “gå” i terapi, var det et helt nyt og ukendt område, vi nu bevægede os ind på. Men Connie formåede nærmest med det samme – på en rigtig fin måde – at etablere en tryg ramme, der skulle danne fundament for en udviklende og givende periode med terapi.
Set i lyset af omfanget af vores dilemma erkender jeg i dag, at perioden med Imago terapien, var det der førte os mod bevarelse af vores parforhold. Connie har med udgangspunkt i Imago terapien guidet os gennem en proces, hvor vi selv har været aktive og styrende, i relation til hvad vi ønskede os af de enkelte sessioner. Gennem vores proces med udvikling i vores parforhold, har både min mand og jeg haft oplevelsen af at være tildelt en ganske særlig opmærksomhed fra Connies side. En opmærksomhed der har bevirket, at vi glædede os til at komme til hver session.
Mellem sessionerne fik vi hvergang en opgave med hjem – noget vi skulle øve os i – og det var noget af det, der virkede rigtig godt for os, da vi oplevede et aktivt samarbejde med hinanden omkring de forskellige opgaver – et samarbejde der sammenholdt med selve sessionen igen bragte os tættere sammen.
Hvis jeg skal fremhæve en del i terapien, der har gjort et særligt indtryk på mig og som har bragt mig i stand til at se vores parforhold i et ganske andet og meget dejligere lys end nogensinde før, så var det den del af terapien, hvor vi/jeg gik på opdagelse i et barndomstema. Jeg havde ikke forestillet mig, at det at gå tilbage barndommen og skabe en ny historie omkring et tema, på nogen måde kunne have den effekt, som det fik for mig og for måden hvorpå jeg indgik i relation med min mand. Det vil jeg fremhæve som en ganske særlig oplevelse, der var utrolig udviklende og meget givende for vores parforhold.
Jeg vil gerne runde min lille beretning omkring det at gå i terapi af med en stor og hjertevarm tak til Connie, der på en rigtig fin måde gennem Imago terapien førte os på rette vej igen med vores parforhold.
Tak “